torsdag den 13. december 2012

Picnic til storbyen og indvielse af den nye gårdsplads


Der er sket meget siden vi kom tilbage fra vores dannelsesrejse rundt i Indien. Pigerne har næsten spurgt dagligt, siden vi ankom til Kherwara, om vi ikke snart skulle på picnic. Og endelig kom den store dag hvor 80 piger et par medarbejdere, Venita og to danske volontører drog af sted til storbyen Udaipur på en uforglemmelig picnic.  Dagen startede med at spise den medbragte frokost på en legeplads med en smuk, smuk udsigt over en sø. Efter frokost en lidt leg på legepladsen, fortsatte vi til en lille zoologiskhave hvor vi bl.a. så en tiger og en bjørn. Efter zoologiskhave kørte vi hen til en sø, hvorfra vi skulle sejle ud til en rigtig hyggelig lille ø. Her kunne pigerne få taget billeder af sig selv i en traditionel indisk klædningsdragt, hvilket de fleste synes var rigtig sjovt. Her købte vi også dagens første is. Det er altså en kæmpe fornøjelse at se 80 indiske piger spise is. De små synes den var lidt kold, så deres is nåede næsten at smelte inden de var færdige med at spise. Næste program punkt gruede både Tine og jeg meget for. Vi skulle til Celebration mall, som er Udaipurs største og dyreste shopping center. Det vidste sig dog hurtigt at besøget i celebration mall blev en af de bedste oplevelser for pigerne. Her fik de lov at prøve rulletrapper, som var meget underholdende at se på. Efter vinduesshopping endte vi på øverste etage, hvor en cafemaneger, tilbød os gratis is og tog et billede af os alle sammen som han vil hænge op i centret. 

Et par dage efter picnicen var gårdspladsen blevet færdig. Tine og jeg brugte en formiddag på at male spillet ”Twister” på den nye cement og puste balloner op, så vi kunne holde en indvielsesfest når pigerne kom hjem fra skole. Eftermiddagen startede med at en af pigerne skulle ”klippe den røde snor”. Herefter spiste vi frokost i gårdspladsen. Efter frokost stod den på leg og atter leg. Og det gør den stadig, det er så fantastisk at se pigerne nu har mulighed for at lege i en jævn og ikkehullet gårdsplads. Og ikke mindst at der ikke er nogen der skal frygte for slangebid. Der skal lyde en kæmpe TAK til alle der har støttet gårdsplads projektet, både økonomisk og med forbøn.






































Ingen kommentarer:

Send en kommentar