søndag den 23. september 2012

Indsamling til ny gårdsplads

Nu er det vist på tide med en lille opdatering. Der er mange spændende ting dette blogindlæg kunne handle om, for jeg oplever dejlige ting hver dag. Men denne gang kommer det også til at handle om dig. Vi har brug for din hjælp her på pigehjemmet. Gårdspladsen, hvor pigerne færdes dagligt, er slidt og trænger meget til en ny cementering. Der er mange huller og revner, som gør at risikoen for at slanger kommer ind i gårdspladsen, er alt for stor. Et slangebid er meget giftigt og kan være dødbringende. Derfor har Tine og jeg besluttet at lave en indsamling, så pigerne kan få en ny gårdsplads. Så hvis du har lyst til at give penge til et konkret velgørenhedsprojekt har du chancen nu. Vi håber meget at vi kan nå at vise billeder af den nye gårdsplads inden vi rejser til Danmark igen.

Bidraget kan indsættets på følgende konto: Reg. nr.:  9570 konto nr.: 0003026167 

Overførelsen mærkes med "gårdsplads". Hver opmærksom på at ALLE beløb kan trækkes fra i skat.




mandag den 17. september 2012

Fødselsdag på indisk

Det var min fødselsdag for 2 dage siden. Den startede allerede kl 00.00 med "Happy birthday". Så blev der serveret lagkage midt om natten, og jeg fik smurt kage i hele hovedet, som vist hører sig til her i Indien. Jeg fik en sølv halskæde, sølv armbånd og sølv ankel kæde af familien i gave, det er  nogen rigtig flotte smykker. 

Næste moregn fik jeg en smuk smuk rød sari (indisk kjole) af Tine. Så jeg lignede en million på min fødselsdag med sølv smykker og sari. Om eftermiddagen lavede jeg en skattejagt for pigerne på hjemmet sammen med famililens kusine, som skrev skattekortet på Hindi. Skatten var en masse slikkepinde. 

Om eftermiddagen spiste vi kagekone. Den smagte virkelig dårlig, den blev bagt i en mikro oven, måske var det derfor, men flot, det blev den da. 










Om aftenen var jeg på hjemmet. Pigerne havde lavet en hel revy med optrædener for mig. Jeg blev simpelthen så rørt at jeg ikke kunne holde mine tåre tilbage, håber ikke de troede det var fordi jeg var ked af det. Efter en lang række optrædener fik vi aftensmad sammen med pigerne. Det var en oplevelse i sig selv og se hvordan de ældste piger hjælper med at servere madden. Efter maden fik jeg gver af pigerne, et brev fra hver pige og et armbånd og en halskæde fra dem alle sammen.Tine kom også over og var med til festen på hjemmet, selvom hun stadig var syg og havde drop,. Pigerne synes det var lidt farligt med det drop.

lørdag den 15. september 2012

Indien er aldrig kedelig. Bedst som vi sad og var taknemlige for at vi havde undgået at blive syge, fik Tine det rigtigt dårligt. Faktisk så dårligt at hun besvimede lige midt i aftensmaden. Arun fik fat i doktoren, som kom og lagde et drop ind med en masse godt Indisk medicin i. Da droppet blev lagt, blev hendes arm sprittet af i en gang AXE, for doktoren havde ikke fået noget med til at rense med, og så må man jo bruge det næst bedste;-) og efter 2 timer var Tine frisk igen. Det er nogle effektive sager de tager i anvendelse her.

På hostel, hvor pigerne bor, havde vi besøg af en abe igår, en kæmpe en af slagsen, jeg var bange for den, men pigerne synes bare den var sjov.  

Senere idag får vi besøg af en kusine. Det bliver spændende. Og nu vil jeg gå ind og forberede nogen fødselsdagsboller til min fødselsdag imorgen. 


I får lige lov at at se en lille film med en af de guldklumper som jeg tilbringer hver dag sammen med. Det kan man kun blive glad inden i, af.:


















torsdag den 13. september 2012

I tirsdags var jeg til sølvbryllup. Festen foregik 400 km nord på, hvilket betyder 7 -8 timer i bil hver vej. Festen startede mandag aften med indisk musik, Henna og dans. Tirsdag blev den "rigtige" fest holdt, på et meget flot hotel. Her spiste vi god vegetarisk indisk mad, hvorefter der igen blev danset vildt til gode gamle dance hit. Onsdag besøgte vi Pushkar, som er et helligt sted for Hinduer. Det var en blandet oplevelse. 

Gedefrikadeller og en stor tuborg øl, så bliver det vist ikke mere dansk. Det var den velkomst vi fik da vi ankom til festen.

Sølvbryllups parret.

Helligt sted for Hinduer, Pushka.

Mor er ikke glad! Jeg er lige blevet snydt til at betale velgørenhed, som slet ikke går til velgørenhed. 

Meningen var at vi ville gå de 2 km op til toppen som ses i baggrunden, men vores chauffør, som ikke talte englesk, mente ikke at vi kunne nå det. (ikke t vi skulle nå noget, men han gad nok ikke vente)


Her prøver en Hindu at forklare mig jeg skal tilbede en af hans guder. Det gav en vældig diskussion, da jeg fortalte at jeg er kristen og ikke ville bede tilandre guder.

                                                      Musik og ved sølvbryllyppet
En lastbil vi så på vores lange bil tur.


Mand med turban i Pushka.


søndag den 9. september 2012

I går blev der lakeret negle til den helt store guldmedalje. Ca. 400 negle skulle der males (Nogen af pigerne var hjemme på weekend hos deres familier). Vi har også været på shopping i Kherwara sammen med Venita som moren i den familie vi bor hos. Jeg købte to nye indiske dragter og en sari som jeg glæder mig meget til at få i aften når det er blevet syet. Lørdag aften fejrede vi med et par australske øl. I formiddags var vi i kirke. Det gjorde mig glad helt ind i maven, selvom jeg ikke forstod et ord, men alle de smukke farver på kvindernes tøj gør mig så glad.

Så alt i alt en rigtig lækker weekend.

Og der males negle
Shopping i Kherwara
Lørdags hygge

Glade farver efter kirke


 Venita og jeg ved kirken



Venita og hendes datter Veronica på shopping.






fredag den 7. september 2012


 Så er Tine og jeg kommet til Indien. Rejsen gik fint. Jeg blevet taget med en kniv i min taske i lufthavene i Istanbul. Det var de ikke helt tilfredse med.

Den første eftermiddag på pigehjemmet gik med bro bro brille, banke banke tjøf (som de siger i Indien), Lille hund der er nogen der har taget dit kødben, byen sover, katten efter musen, boggi boggi og meget mere.

Det er en barsk virkelighed vi for lov at møde her. De yngste piger er kun 4 år, og må undvære deres forældre. Det synes jeg er hårdt, men alternativet er en opvækst uden skolegang og med kun to måltider om dagen, så taget det i betragtning er de piger som får lov at bo på pigehjemmet meget privilegerede.  

Billederne er fra vores første eftermiddag med pigerne







.